Saxovej i Odense
Nyrenoverede lejligheder
Oplev Odense fra din nyrenoverede studiebolig på Saxovej. Den perfekte base for dig, der er studerende. Her får du det bedste af Odense: en livlig by, grønne oaser og charmerende kvarterer. Udforsk vores guide, find skjulte perler og mærk, hvorfor studielivet i Odense er noget helt særligt. I vores moderne 1-værelses studielejligheder får du de perfekte rammer for studielivet.
cityapartment
Tæt på offentlig transport
Lejlighederne på Saxovej 75 er ideelt beliggende i Odense NV, et roligt og attraktivt område med nem adgang til både byliv og naturskønne omgivelser. Saxovej ligger tæt på transportmuligheder, hvilket gør det nemt at komme rundt i Odense og videre til resten af Fyn.
cityapartment
Faciliteter i nærheden
Tarup Center, et populært shoppingcenter, ligger lige i nærheden, og giver nem adgang til dagligvarebutikker, restauranter, caféer og mere. Desuden er området tæt på flere rekreative områder og grønne områder, hvilket giver en god balance mellem byliv og natur.
cityapartment
Rolige omgivelser
Saxovej 75 ligger i et stille og trygt område, hvilket gør det til et ideelt sted at bo for dem, der ønsker et fredeligt hjem, men stadig vil være tæt på Odenses pulserende centrum. Området er perfekt til både studerende og enlige, der ønsker en praktisk og behagelig bolig.
Bo centralt i Odense
Velkommen til Fyns charmerende hovedstad og Danmarks tredje største by, Odense. I Odense får du det bedste fra flere verdener. En levende bymidte fuld af liv og aktiviteter kombineret med fredelige, grønne oaser, hvor du kan slappe af.
Vores nyrenoverede studielejligheder på Saxovej 75, Odense giver dig en ideel beliggenhed i Odense. Fra vores studieboliger er det nemt at komme rundt i Odense. Du når Odense Station og resten af byen på kun 10 minutter på cykel eller 20 minutter med offentlig transport. Samtidig får du en hverdag i rolige, trygge og hjemlige rammer.
Området er perfekt til dig, der skal studere i Odense og ønsker lidt afstand til byens puls, men stadig vil være tæt på det hele.
Galleri
Odense guide
Livet i Odense har noget for alle, uanset hvad du drømmer om. Både kulinariske og naturskønne oplevelser venter på dig i eventyrlige Odense. Byen emmer af charme.
Odense by byder på masser af spændende oplevelser. Med alt fra et spændende og aktivt studiemiljø til historiske perler som Domkirken og Eventyrhaven til byliv, caféer og festlige aftener. I Odense trives både unge og ældre i en by, der forener kultur, nærvær og socialt liv.
Vi har gjort os umage for at lave den helt rigtige guide til dig, der skal studere og bo i Odense, så du ved, hvad du kan glæde dig til.
Læs med helt til slut og bliv klogere på alt det, der venter dig i Odense.
Her får du et overblik over, hvad guiden dækker:
- Grønne åndehuller midt i byen
- Kulturelle oplevelser
- Smagsoplevelser
- Shopping
- Cykelby
- Studielivet
- Job muligheder
- Natteliv og fester
- Leveomkostninger
Grønne områder midt i byen
Odense er fyldt med dejlige grønne områder, hvor du kan nyde naturen og få et pusterum fra studiet og den travle hverdag. Et af de mest populære steder er Munke Mose. Her samles især studerende for at slappe af, grille og nyde solen i smukke omgivelser.
Har du mere lyst til at være aktiv? Så er Odense Å et perfekt sted. Her er der rig mulighed for både kajaksejlads, gode løbeture eller hyggelige gåture langs vandet med vennerne.
Du finder også små, fredelige oaser som Klosterhaven og Eventyrhaven. Perfekte steder til en stille pause midt i byen eller til fordybelse i bøger og studie.
- Munke Mose
- Odense Å
- Klosterhaven
- Eventyrhaven
Kulturelle oplevelser
I Odense keder du dig aldrig. Byen summer af liv og fede oplevelser, året rundt. Her finder du alt fra street food-markeder og koncerter til kunstudstillinger, open-air biograf og hyggelige festivaler, hvor du kan bruge tid med vennerne.
Start fx på Brandts Klædefabrik, et kreativt hotspot med kunst, biograf, caféer, små spillesteder og events, der altid tiltrækker unge. Det er et oplagt sted at bruge tiden efter studiet eller i weekenden. Det samme gælder det altid populære Studenterhus Odense i hjertet af Odense Centrum. Her er åbnet næsten hver dag hele året og fungerer som læsesal, café, bar, spillested og forsamlingshus.
Er du mere til frisk luft og dyr? Så smut forbi Odense Zoo, hvor du kan komme tæt på de mange eksotiske dyr midt i Odense by.
Odense er også perfekt til at udforske til fods eller på cykel. Bag hver gade ligger der små caféer, pop-up events og grønne oaser, du helt sikkert vil elske. Der er masser at opleve, hver gang du træder ud fra din dør og du vil med garanti finde et nyt favoritsted, der gør hverdagen og skolen lidt sjovere.
- Brandts Klædefabrik
- Studenterhus Odense
- Odense Zoo
Smagsoplevelser i Odense
Er du til god mad og hyggelige caféer? Så bliver du ikke skuffet i Odense. Her finder du alt fra små, stemningsfulde kaffebarer til livlige caféer med udeservering, hvor du kan nyde en kop kaffe, en let frokost eller noget sødt til ganen.
Når det kommer til restauranter, er udvalget bredt og spændende. Uanset om du er til klassisk dansk mad, street food, sushi eller fine dining, finder du noget, der passer til din smag.
Mange steder bruger lokale råvarer og serverer maden i hyggelige, historiske rammer, der giver både smag og stemning.
Drømmer du om at komme ud med vennerne uden at sprænge budgettet, så er Storms Pakhus et must. Her finder du hele Odense street food marked. Der vil du med sikkerhed få lækker mad og god stemning sammen med byens mange unge og studerende.
Du kan med fordel tage et kig på disse steder, hvis du er interesseret i at opleve den gode kvalitet, service og fantastiske smagsoplevelser i Odense.
Gourmet og fine dining:
- Restaurant ARO
- Pasfall
- Under Lindetræet
Dansk og klassisk køkken:
- Sortebro Kro
- Restaurant Grønttorvet
Internationalt og moderne:
- Goma
- Gourmet Værkstedet
- Burger Anarchy
- Storms Pakhus
Shopping i Odense
Bor du i en af vores studieboliger på Saxovej, får du shopping inden for gåafstand. Tarup Center ligger lige rundt om hjørnet med alt fra dagligvarer butikker til mode- og livsstilsbutikker. Her kan du både handle ind til hverdagen og forkæle dig selv.
Har du lyst til lidt større shoppingture, er Rosengårdcentret kun en kort tur væk. Her finder du over 150 butikker samlet ét sted.
Odense by gemmer også på masser af små, hyggelige specialbutikker og spændende genbrugsfund. Her kan du finde alt fra lækre delikatesser til unikke loppefund og håndlavet keramik, der passer perfekt ind i din egen personlige stil.
Shopping centre:
- Tarup Centeret
- Rosengårdcentret
Specialforretninger:
- Go fishing
- RecordPusher
- Steensgaard Ost & Delikatesse
Genbrug og loppemarkeder:
- Alletiders Lopper
- Genbrugshallerne
- Loppemarked i Thrigefirkanten
Hop på cyklen og kom nemt rundt
Odense er en rigtig cykelby og det udnytter studerende mange. Det er både en nem, billig og hurtig måde at komme rundt i byens mange muligheder. Både når du skal til studie, på arbejde, på hver dagsture og når du har lyst til at se nye sider af byen, er cyklen det rigtige valg i Odense.
Cyklen giver dig mulighed for at opleve Odense på nærmeste hold. I Odense er alt tæt på, og cyklen gør det ekstra let at få det hele med.
Studielivet i Odense
Odense er en perfekt blanding af historisk charme og moderne faciliteter. Byen er både hyggelig og fuld af energi. Med Syddansk Universitet (SDU) som det naturlige samlingspunkt, plus flere andre uddannelsessteder, er her et stort og mangfoldigt studiemiljø, hvor du hurtigt kan finde dig tilrette og finde din plads.
Hvad kan du glæde dig til? Odense er spækket med studenterforeninger, events, fester, workshops og faglige netværk. Det betyder, at du altid har mulighed for at møde nye mennesker, blive en del af fede fællesskaber og få oplevelser, der gør studietiden helt særlig også selvom du lige er flyttet til byen.
Gode jobmuligheder både under og efter studiet
Odense er ikke kun en studieby. Odense har også et aktivt erhvervsliv med masser af jobmuligheder for dig som er studerende, og leder efter et studierelevant job.
Der er gode chancer for at finde både studiejob og praktikplads. Og når du nærmer dig afslutningen af din uddannelse, er der mange spændende virksomheder, du kan blive en del af. Samtidig er der en voksende startup-scene, hvor mange nye spændende muligheder byder sig.
Odense by giver dig et stærkt udgangspunkt både mens du studerer og bagefter.
Odenses natteliv og festivaler
Odense har et natteliv, der kan matche enhver studerendes humør, uanset om du er til hygge med vennerne eller fest til den lyse morgen. Start aftenen på Studenterhus Odense, hvor studerende mødes over en øl, en koncert eller et spil brætspil. Fortsæt festen på klassikere som Viggo’s Bar med dens legendariske stemning, eller dans natten væk på Proud Mary og Old Irish.
Helt særligt for Odense er også den populære musikfestival Tinderbox. Tinderbox er en af Danmarks største sommerfestivaler. Festivalen finder sted i de smukke omgivelser i Tusindårsskoven, og tiltrækker hvert år tusindvis af festglade gæster. Med store navne som Lukas Graham, The Minds of 99 og mange flere, er Tinderbox et sikkert sommerhit, der forener musik, stemning og uforglemmelige oplevelser i hjertet af Fyn.
- Studenterhus Odense
- Viggo’s bar
- Proud Mary Pub Odense
- Old Irish Pub Odense
- Tinderbox festival
Overkommelige leveomkostninger i Odense
At være boende i Odense er lidt lettere for pengepungen end i mange andre større byer, især sammenlignet med København. I Odense er leveomkostningerne generelt lavere, og det betyder mere luft i budgettet til både bolig, mad og sjove oplevelser. Byens store udvalg af oplevelser giver dig gode muligheder for oplevelser uden at sprænge banken.
Bo midt i alt det, der sker
Drømmer du om studielivet i Odense? Så er vores nyistandsatte 1-værelses studie lejeboliger i Odense et oplagt valg for dig. Her kan du opleve byens mange charmerende sider. Odenses størrelse gør det nemt at føle sig hjemme, samtidig med at der er masser af muligheder for at udforske og udvikle sig.
Find din bolig til studiet og book en fremvisning allerede i dag.
Petersen Ejendomme
Book en fremvisning
Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte City Apartment på telefon 70 33 01 00 eller booke en fremvisning direkte via formularen.





