City Apartment
Jopopslag
City Apartment søger
Vicevært søges til ejendom på Saxovej i Odense
Vi søger en praktisk og serviceminded vicevært til vores ejendom på Saxovej i Odense.
Stillingen er for dig, der har hænderne rigtigt skruet på, kan arbejde selvstændigt og trives med en hverdag, hvor opgaverne varierer. Du bliver den lokale kontaktperson på ejendommen og får en vigtig rolle i både den daglige drift og kontakten med nuværende og kommende lejere.
City Apartment
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Almindeligt viceværtarbejde og løbende tilsyn med ejendommen
- Mindre reparationer og praktiske vedligeholdelsesopgaver
- Tilsyn med fællesarealer, udearealer og ejendommens generelle stand
- Håndtering af mindre fejl og mangler i lejemålene
- Kontakt med håndværkere og koordinering af opgaver, når det er nødvendigt
- Fremvisning af ledige lejemål til potentielle lejere
- Klargøring og kontrol af lejemål i forbindelse med ind- og fraflytninger
- Løbende kontakt med administrationen omkring ejendommens drift
City Apartment søger
Vi forestiller os, at du
Er praktisk anlagt og god til at finde løsninger, når der opstår problemer. Du behøver ikke nødvendigvis have en bestemt håndværksmæssig uddannelse, men det er vigtigt, at du har erfaring med praktisk arbejde og selv kan løse mange af de mindre opgaver, der naturligt opstår på en ejendom.
Samtidig skal du være imødekommende og præsentabel, da du kommer til at have kontakt med både lejere og potentielle nye lejere i forbindelse med blandt andet fremvisninger.
Vi lægger desuden vægt på, at du er stabil, ansvarsbevidst og kan planlægge din egen arbejdsdag.
Vi tilbyder
En alsidig stilling med stor selvstændighed og en hverdag med mange forskellige opgaver.
Som en del af lønpakken vil der være mulighed for en bolig på ejendommen til en attraktiv og billig husleje.
Du får dermed mulighed for både at bo og arbejde tæt på den ejendom, du har ansvaret for.
City Apartment
Interesseret?
Send gerne en kort ansøgning med lidt information om dig selv, din erfaring og hvorfor du kunne være den rette til stillingen.
Send ansøgningen til:
Byggechef, Kim Hansen
Vi glæder os til at høre fra dig.